Hvem er vi?
Vi er en travlt familie på 4. Vi har 2 hunde, 4 katte og lidt høns. Far René arbejder på Måbjerg Bioenergi. Mor Majbritt er gartner på en planteskole. Den ældste søn Daniel går på HTX i Skive og den yngste Laurits går på Vinderup Real Skole. - Når der er lidt fritid, laver vi hus om vinteren og have om sommeren.
Til højre ses gårdens beboere. Fodbolddrengen, den boglige, handy manden, gartneren og den ene vagthund..
Overtagelsen 2004
Vi overtog Ryde Møllevej nr. 14 den 1. oktober 2004. Vi flyttede ud på adressen i campingvogn først i november 2004. Den første tid blev brugt på, at få tømt og ryddet op i udhusene og få flyttet vore ting herud. Derefter begyndte vi så småt at bryde ned og renover i stuehuset. Vi flyttede ind i et rum i stuehuset i februar 2005.
Rene havde i sit daværende job en del rejseaktivitet, hvor han var væk i længere perioder, og i de perioder gik ombygningen helt i stå. - Når det indenfor stod stille så tog jeg fat på haven, og det har nok grebet noget om sig. Men det var og er spændende og sjovt. Og efterhånden er det blevet et familie projekt.
Ideerne bag haven
Havens opdeling - Indretning
Mange planter- huset – vindforhold – den varierende jordbund – mange ideer - ønsker. Disse ting har gjort, at jeg har været nødt til at lægge en overordnet plan lige fra begyndelsen. Udover at jeg har valgt at fremhæve huset, med en åben, lidt parklignende forhave der passer til husets stil, var ønsket at få mange forskellige havetyper. Og få plads til alle planterne.
Ideer og ønsker
Jeg havde lavet masser af skitser til hvordan min drømmehave kunne se ud, men det havde vi faktisk ikke jord nok til, og det er altså ikke alt der kan lade sig gøre, under de forhold der er her på Ryde Møllevej, så der er blevet tyndet i skitserne. Og alligevel bliver jeg aldrig færdig med at drømme eller få nye ideer. Nogle dage vælter det bare ud, og stakkels René ser efterhånden noget træt ud i ansigtet når jeg præsentere ham for en ny idé. Men nu er alt jorden også snart brugt, så det aftager nok efterhånden. Og dog,- man bliver jo aldrig færdig med en have. . .
De mange planter
Fordi jeg har så mange forskellige typer af planter, har jeg valgt at dele haven meget op i afsnit- haverum, ellers vil det blive for ”blandet” / rodet. De overordnede linjer er lagt helt fast, men der kan justeres og leges lidt i de forskellige haverum.
Vindforholdene
Det er et vindblæst sted, så det var vigtigt lige fra begyndelsen at få plantet læhegn, træer, buske og hække, for med tiden at få læ til de mere sarte og vindfølsomme planter.
Jordbundsforholdene
Jordbunden er meget varierende på den 1,5 ha store grund. Noget af det var jeg forberedt på, andet har jeg lært på den mere irriterende måde. Vi har døjet rigtig meget med vintervæde. Ind i mellem har store dele af haven stået under vand. Så kan man godt tænke, om det nogensinde bliver have igen. Der er lagt flere dræn ned, og der skal man så ikke lige plante store træer oven på!!! Der er således blevet rokeret lidt rundt på planen undervejs.
Plejeniveuet
Rododendron med mælkebøtter . UKRUDT jah. . . .
Det er jo aldrig pænt i en have , men det her er ikke en meget velfriseret have, og der er heller ikke tid til at få skåret kanter . . . Vi er en travl familie og huset skal også passes så der må tit prioteres..... der er simpelthen for få timer i døgnet. . . Og dernæst har haven forskellige plejeniveuer. Haven er holdt mest omkring huset og ved stauderne, mens niveuet falder jo længere væk fra huset man kommer.
Åbenhave og hjemmeside
Vi havde åbenhave en aften i juni i 20014, det var en fornøjelse at møde så mange haveglade mennesker. Det satte lidt tanker igang, så i vinteren 2014-15 blev familien enig om at vi vil prøve at holde åbenhave i en begrænset periode i sommerperioden. så må vi se, hvorlænge vi synes det skal forsætt - Det skal være sjovt for os alle. Men lige nu glæder vi os til at møde en masse spændende havegæster.
For at gøre opmærksom på at haven faktisk er åben og hvornår, så kastede jeg mig i vinteren ud i at lave en hjemmeside. desuden er jeg også kommet på facebook, ja tro det eller ej........... samtidigt ved jeg, at når vejeret er godt eller bare rimelig så kan computer, være computer, for så er jeg ude i haven. Der kommer jo nok nogle dage med regn og blæst, så kan det jo være godt nok at være indendørs........ Men jeg bliver aldrig en der kommer til at sidde ved computeren hver dag. Minimum en gang om måneden skal jeg helst inde på hjemmesiden, eller facebook for at få lagt nye billeder ind om hvad der er sket i haven, og skrive små notater måned for måned. Men Men Men når det er sæon, så er jeg altså hellere i haven. Jeg får godt nok taget en masse billeder, men de fleste blive altså først lagt ind om vinteren. - Jeg holder meget af at læse og skrive om både haver og planter, så efterhånden som der bliver tid, og igen uden for havesæsonen, så håber jeg at der kommer flere sider med beskrivelser og gode råd om planter mm.
FAMILIEN MØGELBJERG
Ideen bag haven og hvem er vi