Brug køkkenhavens overflod

En god idé er at så små portioner af gangen, flere gange i løbet at sæsonen så har man friske og nye grøntsager over en lang periode.

Når køkkenhaven er ved at synge på sidste vers skal der samles forråd til vinteren. Men hvordan får man det opbevaret så det ikke rynker eller rådner. En jordkule er oplagt da der er en god luftfugtighed, men her kan der være problemer med mus og høj grundvandstand om vinteren, og det med vandet er et stort problem her i haven.

Den bedste temperatur at opbevare de fleste grøntsager ved er ca 0° C. Desuden må frugt ikke opbevares sammen med grøntsagerne da forrådnelsesprocessen bliver hurtigere. En høj luftfugtighed er nødvendig så frugt og grønsager ikke skrumper ind.

Rodfrugter

Rodfrugter mister hurtigt sprødheden når de tages op. Det er derfor en god ide kun at tage de rodfrugter op, som ikke kan stå i jorden om vinteren. Pastinakker, jordskokker og porrer kan uden risiko blive i jorden. Man kan godt nok ikke få fat i dem i frostvejr, men man har friske sprøde rødder når det er tøvejr. Er der udsigt til en hård vinter, tager jeg dem op og putter dem i en balje med sand og spagnum. Jeg koger og fryser nogle, så jeg har lidt at kunne bruge, selv om der er frost ude. Men selv i sand, vil de hen på foråret begynde at blive kedelige.

Gulerødder  og persillerødder kan også overvintres på lignende måde, hvis de dækkes med halm og plast. Jeg har døjet med at de rådner når jorden er meget fugtig, så her bliver de gravet op og lagt i en murerbalje med et drys sand og et lag aviser over, og stillet frostfrit i et isoleret rum i stalden.  Jeg gør det samme med rødbeder som ikke skal syltes. (Har man kun et skur kan en udtjent kummefryser være en stor hjælp - pas på udluftning)

Kartoflerne

Kartofler må ikke stå så køligt som resten af grøntsagerne. De får en dårlig smag ved temperaturer under 3–4 °C, da de laver deres egen frostvæske, som ikke har en god smag. Hvis jorden er meget fugtig, kan de også blive angrebet af skurv. Tag dem op sidst i september og læg dem køligt, relativt tørt og helt mørkt, så de ikke bliver grønne og giftige. Kom kartoflerne i papkasser eller papirsække, som igen sættes i flamingobokse dækket med aviser og evt. et låg. Stil boksene udendørs fx under et halvtag. Vi har lavet en fast boks i vores isolerede rum i stalden, her er de dækket af avispapir. Bliver det hård vinter lægger vi yderligere et tykt tæppe over.

Løgene

Løg tages op, når toppen visner eller vælter. Flet toppene sammen til bundter, som hænges op et tørt og luftigt sted. Du kan også fjerne toppene og lægge løgene i en kasse med trådnet som bund. Løgene skal tørre hurtigt, gerne indendørs. Derefter skal de opbevares køligt og absolut tørt.

Brug grøntsagerne

Når det ind imellem går stærkt, kan det godt være svært at nå at få ordnet grøntsagerne. Derfor har vi  indimellem nogle dage, hvor vi alle sammen bliver udstyret med skrælle- og urtekniv, og så går vi amok i rodfrugterne. Så bliver de hakket, kogt og lagt i fryseren,  så der er et lille lager til når det brænder på. De som bliver kogt til suppeurter bliver frosset ned i kogevandet, som også giver en god smag til suppen.

Da drengene var små, blev mange af grøntsagerne skjult/blendet  i maden. Det gør vi ikke længere. Nu bruger vi grøntsagerne både for smagen og farvernes skyld, og både rå og kogte. En af drengenes favoritter er ovnbagte rodfrugter (hvor de er lavet/skåret som pomfritter) og  bland-selv råkostsalat, hvor alle grøntsager er fint snittet. Ydermere med mulighed for forskellige drys af nødder, rosiner og frø (flotte farver).

Grønkål chips: Riv kålen i mundrette  stykker, gnid dem i olie og drys med salt. rist dem ca 15 min