BUNDDÆKKE PLANTER
Ingen bar jord
Bunddække og Bunddækkede stauder
Der er bunddækkeplanter til mange forhold, nogle til de tørre steder - fuld sol, andre til mere fugtig og igen andre til skygge. Nogle breder sig meget, andre mere moderat. Mange er gode at bruge til at fremhæve partier i haven eller en smuk sten mm. idet den store flade tiltrækker øjet.
Og dækker man jorden, så kan man også hæmme pladsen til ukrudt. Jeg arbejder meget på at få jorden dække så meget som muligt, hvor det er muligt og relevant.
Bunddækkende stauder til fuld sol
ACAENA inermis - Tornnød
Kan blive 5 cm - hvide blomster i juli - august og sjove små frøstande der står længe. Flere sorter bla. brune og grålige blade – plantes i fuld sol –i en ikke for fugtig jord.
AZORELLA trifurcata - Gummipude
Kan blive 5 cm – små gulgrøn blomster i juni . Blanke grønne blade. Smuk bunddække i stenbedet, er god til at fremhæve sten.
Plantes i en alm jord der ikke for tung og våd jord i Sol/halvskygge. God til bunddække
DRYAS suendermannii - Rypelyng
Kan blive 15 cm - I forhold til planten ret store, hvide blomster i maj - juni sjove frøstande- plantes i en ikke for tung jord i sol. God til bunddække. Kan vokse i surbundsbedet
Bunddækkende stauder til skygge
ASARUM europaeum - Hasselurt
Kan blive 10 cm – brunlige blomster i maj –
Plantes i alm jord dog ikke for kalkholdig i halvskygge/skygge. God til bunddække. - Er rigtig god i dekorationer.
LAMIUM maculatum - Plettet Tvetand
Kan blive 20 cm - lilla rosa til hvide blomster maj - juni - grøn eller plettet løv alt efter sort. Plantes gerne i halvskygge. God til bunddække. Findes i en udgave hvor bladene er hvidbroget 'Beacon Silver' men også i en hvid udgave, hvor blomsten er hvid, dog med mere grønne blade LAMIUM maculatum 'Album'
BRUNNERA macrophylla - Kærmindesøster
Alt efter sort er der blå eller hvide blomster i maj - juni - bladene grønne til hvid marmoreret. Bør plantes i halvskygge- skygge. God til bunddække.
Jeg holder meget af de smukke blade.
Der er mange stauder der egner sig til bundække under buske og træer. Jeg holder meget af at bruge storkenæb og hostaer disse steder, de dækker jorden godt og giver en fantastisk frodighed.
Men ellers er der jo typer af cotoneaster. Fælles for dem er, at de har små stedsegrønne blade, hvide blomster og orangerøde bær. De breder sig via udløbere. Vær opmærksom på, at der kommer lidt lys til bunden. så der kan komme ukrudt.
Stephenandra crispa - kranstop
Er løvfældende, men springer meget tidligt ud med friskgrønne, let krusede blade. Den får hvide blomster og smukke gyldenorange høstfarver inden den går i løvfæld.
Dækker bunden rigtig godt, og skygger godt for ukrudt.
Mange lave buske kan bruges som lidt grovere og mere markante bunddække planter: F.eks. lave typer af spiræa bl.a. betulifolia, er flot som bunddækkende og er utrolig nem.
Husk at jorden skal renses godt, inden der plantes bunddække, og det skal renses og passes i de første år, ellers bliver resultatet ikke godt.