KRYDDERURTER
Smag og dufte
Krydderurter
Krydderi og krydderurter er uundværlige i mad. og er en spændene duftgiver i haven.
Dyrkning af krydderurter:
Krydderurter kan indgå overalt i haven, er nemme at dyrke, dufter og blomstrer villigt. De fleste trives bedst i fuld sol og veldrænet jord. Vær opmærksom på at nogle krydderurter er meget kraftigvoksende, de bør plantes afgrænset.
Kan ikke undvære disse. (jeg har lidt flere i urtehaven, men jeg vil gerne have endnu flere)
ALLIUM schoenoprasum - Purløg
Lilla, kugleformede blomster i Juli-september Lange, smalle, grønne blade. plantes i alm jordtyper i Sol-let skygge.. God til bier og andre insekter. plant evt. lidt i drivhuset så sæsonen kan forlænges. God på æggekagen og i dressinger
Der findes mange forskellige mynter.
Æblemynte, chokolademynte, bananmynte , jordbærmynte, indianer mynte, orangemynte osv.
Nogle er kun etårig herhjemme andre gror mere end villigt.
MENTHA piperita - Pebermynte
Lyslilla blomster i små toppe i Juli-august . Grønne duftende blade Normale jordtyper i Sol Obs breder sig kraftigt, hold øje eller plant den evt i en afgrænsning eller en krukke: God til bier og andre insekter
MENTHA spicata 'Crispa' - Krusemynte
Blomster: Hvide blomster i små toppe i Juli-august. Grønne krusede duftende blade. . Normale jordtyper, dog ikke for tung jord i sol. Obs hold øje den breder sig hurtigt.
Myntene kan alt efter smag bruges i salat til deserter og er god at drikke som te. Mynteblade er desuden en del af den velkendte drik Mojito. Pebermynte bruges ofte som smag og duft i slik, men kan også drikkes som te, især hvis man er forkølet eller trænger til at få varmen..
MELISSA officinalis - Citronmelisse
Små hvidlige blomster i Juli-september Grønne duftende blade og blomster. Normale jordtyper, dog ikke for tung jord i sol. Bladene fra citron-melisse har en meget karakteristisk smag af citron. Bladene er gode i salat, til fisk og svinekød og kan bruges som urtete.
THYMUS - timian og THYMUS citriodorus - Citrontimian
Lilla blomster i Juli-august Blade: Småbitte grønne duftende blade Normale jordtyper men gerne til den lettere jordtype i Sol. Klippes ned om foråret hvis der er frostsvedne blade. God til bunddække. den alm timian kan godt havde det hårdt i lidt hårde vintre, her klarer citrontimian sig bedre.
Timian er endnu en af de krydderurter som bare smager godt i næsten alt. Kød, fisk, supper, sauce, fjerkræ, vildt og skaldyr. Timian er rigtig god som krydderi i retter der steges i vin. Timian er desuden rigtigt god i oliedressing oven på en god salat.
Se mere om anvendelse af krydderurterne, i afsnittet BRUG HAVEN