Plantegrupper der er aktuelle i mange haver - Roser - rhododendron - Nåletræer/stedsegrøne - græsser mfl.
Roser
Der er arbejdet meget med forædling af roser, så der er efterhånden et enormt udvalg. Nogle mere sunde end andre.
Roser har ry for at være fulde af nykker og svære at dyrke Men plantes de i en god jord er man allerede kommet godt i gang.
Forædlede roser gror bedst i dybtbehandlet, muldholdig jord og på en lys plads og har brug for meget næring.
Muldindholdet i jorden kan forbedres ved iblanding af organisk materiale, f.eks. kompost, omsat hestegødning, eller lergranulat. Man kan vælge at plante i en god Rosenjord
TIPS
-Roser fra potter kan plantes i frostfrie perioder.
-Plant roserne med podestedet min.10 cm under jorden for at beskytte mod vinterkulden
- Plant i god jord og vand samtidig med plantning.
- Klip roser midt i april.
- Klip visne blomster af sommeren igennem – undtaget på sorter der sætter hyben.
- Fjern blade og grene med svampepletter. Hold ren for at mindske smitte.
- Giv gødning i perioden april – juli.
- Vand i lange, varme, tørre perioder – især på sandet, let jord.
- Vinterdæk i hårde vintre, især barfrost er hård ved roserne.
Vildskud kan vokse frem fra grundstammen på okulerede roser og skal fjernes for ikke at kvæle den "ædle" rose. Vildrosens blade og bark er ofte lysere og har flere torne end skuddene på den "ædle" rose.
Roser
Roser er sultne, det er der ingen tvivel om, men får de hvad de skal bruge så får man meget igen. Brug NPK feks. 12-5- 14 først egang slut marts først i april - igen midt i maj - juni - juli - ca en spiseske pr plante.
Roser elsker en god jord - tilfør ler/champost med jævne mellemrum
Beskæring
Beskær når roserne selv begynder at skyde
Fjern alt dødt og stabe
Slyngroser beskæres ind til hovedstammer / udtynding for ny indimellem de gamle stammer for at holde rosen ung og blomsterrig fra bunden
Storblomstrede bør klippes hårdt tilbage- de bliver hurtig højbenede.
buketroser tilbage til 20-30 cm
Buske 2/3 skæres tilbage - 1/3 af de gamle kan skæres tilbage
God hygiejne i rosenbedet
døde/syge dele fjernes løbende - god vinterrengøring, så ingen sygdomme kan føres vidre til næste sæson
Problemer:
gule pletter - rosen cikader -
huller i bladene halgskudssyge(svamp)
Gråskimmel/bruneknopper - for meget fugt -
stråleplet - fugt og kulde
Meldug - for tørt
rullede blade - lillerosenblad hveps - (slimet rosenblad hveps -skellatere bladene)
For at holde styr på de mange roser deles de ind i hovedgrupper
Bunddækkeroser
Tæt, ofte krybende eller lav, udbredt vækst – rig blomstring – små til mellemstore blomster – let til middel duft – varierende modtagelighed for svamp – forholdsvis hårdføre – bedst i god jord, men ikke afgørende – gødning forår og sommer – beskæring i april, fjern døde og dårlige grene, evt. tilbageskæring.
Flower Circus
Flower Circus består af en lang række forskellige roser i mange forskellige farver. Fælles for dem er, at de er specielt udviklet til brug i potter. De er ret sunde, hårdføre og meget ensartede og kuppelformede i vækst ca 50 cm høje. Blomsterne sidder i store klaser med seks til otte blomster i hver klase minder om store buket roser.
Buketroser
Roser til bede, få buskroser – de fleste 60-90 cm høje – mange blomster i klaser – halvfyldte til fyldte, mellemstore til store blomster – varierende duft – generelt rig og lang blomstring – ret hårdføre, dog varierende – varierende modtagelighed for svamp – tåler generelt regn bedre end storblomstrede – bedst i muldrig jord – lever generelt længe – gødning forår og sommer -- beskæring i april, alle døde og dårlige grene fjernes, resten kan skæres tilbage efter ønske og behov – vanding i tørre perioder.
Storblomstrede roser
Roser til bede – 60-120 cm høje – få og store blomster pr. stængel – farver fra næsten hele farveskalaen – flest med fyldte blomster – svag til middel duft, med enkelte undtagelser – varierende hårdførhed – stor variation i modtagelighed for svamp – bedst i muldrig jord – oftest bedst de første ti år – gødning forår og sommer – beskæring i april, alle døde og dårlige grene fjernes, resten kan skæres tilbage efter ønske og behov – vanding i tørre perioder.
Når de storblomstrende roser sættes sammen i en gruppe, giver det en fantastisk effekt, bedet ser frodigt ud hele sommeren og blomstringen vil være overdådig. Der vil være så mange blomster, at man sagtens kan skære en buket ind og nyde dem på tæt hold. Men Vær opmærksom på at få især de storblomstrede roser beskåret godt hvert år, de har tendens til at blive ”højbenet” Af Nyere rose bør ’Isabella Rosselini’ nævnes, det er en forbedring af den gode gamle ’Ingrid Bergman’.
Renaissanceroser
1-1,5 m høje buske – krydsninger mellem gammeldags og moderne roser – fra Poulsen Roser – halv- til helfyldte blomster med gammeldags udseende – god duft – blomstring hele sommeren – dyrkes i god jord – varierende hårdførhed – gødning forår og sommer – beskæring i april, fjern døde og dårlige grene, afkort resten med halvdelen eller 1/3 eller efter ønske.
Klatreroser-Slyngroser
1,5-4 (6) m høje – lange, rankende skud, som skal bindes fast eller kan klatre i f.eks. træer – flest storblomstrede, men småblomstrede forekommer – de fleste blomstrer hele sommeren – de fleste har let duft – varierende hårdførhed – stor variation i modtagelighed for svamp – bedst i muldrig jord – gødning forår og sommer – beskæring i april, døde og dårlige grene fjernes, evt. nedskæring af enkelte gamle grene.
Engelske roser
Moderne buskroser fra David Austin, England – 0,7-1,5 (2,5) m høje – krydsninger mellem historiske og moderne roser – varierende hårdførhed – nogle kan anvendes som slyngroser – fyldte blomster (blomsterform som gammeldags roser – blomstring hele sommeren (enkelte kun først på sommeren) – dyrkes på god jord – gødning forår og sommer – beskæring i april, fjern døde og dårlige grene, resten afkortes til halvdelen eller 1/3, eller efter ønske.
Historiske og busk roser
Her findes en blanding af forskellige arter og sorter
alba-gruppen.
Kraftig vækst, 1,5-3 m høje – blomstrer først på sommeren – god duft – få sorter får hyben – tåler noget skygge – nøjsomme – blandt de mest hårdføre historiske roser – beskæring ved udtynding i februar-marts – gødning om foråret.
bourbon-gruppen.
Varieret gruppe – 1,2-2 m høje buske, enkelte 2,5-4 m – enkelte er klatreroser – blomstrer en eller to gange i sommerens løb – halvfyldte-helfyldte blomster – god til stærk duft – sjældent hyben – bladene får ofte svamp – skal have sol – dyrkes i god jord – vinterdækning tilrådes – tidligt forår klippes svage skud ned til 3-4 knopper. Afblomstrede grene klippes af straks efter blomstring – gødning om foråret.
centifolia-muscosa-gruppen – mosroser.
Opret vækst – 1-1,5 m høje buske – moslignende vækster på knopperne (kan også forekomme på stængler) – blomstrer en eller to gange i sommerens løb – god til stærk duft – dyrkes i god jord og sol (’Henry Martin’ tåler skygge) – kan blive meget gamle – beskæring ved udtynding i februar-marts, førsteårsskud klippes 1/3 tilbage om foråret – gødning om foråret.
damascena-gruppen.
Varierende vækst – 1-3 m høje buske – kan danne rodskud – blomstrer først på sommeren – god duft – halvfyldte til tætfyldte blomster – dyrkes bedst i god jord – ret hårdføre – beskæring ved udtynding i februar-marts – evt. opbinding af sorter med lange, buede grene – gødning om foråret.
moschata-gruppen – moskusroser.
Åben til tæt vækst – oprette eller buede grene – 1-1,5 m høje buske – enkelte sorter bliver højere og er egnede som klatreroser (f.eks. ’Ghislaine de Féligonde’) – blomstrer hele sommeren, nogle ud på efteråret – enkelte til fyldte blomster – svag til stærk duft – nogle sorter får hyben – varierende hårdførhed – dæk jord op omkring de nederste dele om vinteren – kan få svamp – dyrkes bedst i god jord i sol – kræver meget næring, gødes forår og sommer – vanding i tørre perioder – om foråret skæres gamle, kraftige grene tilbage til 50-60 cm + evt. udtynding.
pimpinellifolia-gruppen – klitroser.
Oprette buske – gamle sorter er 1-2 m høje, nyere sorter bliver 2-3 m høje – gamle sorter danner mange rodskud, nyere sorter kun få – blomstrer først på sommeren, gamle sorter tidligere end andre roser (’Stanwell Perpetual’ blomstrer næsten hele sommeren) – svag til stærk duft – enkle til fyldte blomster – gamle sorter får sorte eller brune hyben – varierende hårdførhed, nyere sorter er hårdføre – gamle sorter beskæres kun ved lidt udtynding med flere års mellemrum, nyere sorter udtyndes oftere – sunde og hårdføre – gamle sorter gødes hvert 2.-3. år, nyere sorter hvert år om foråret.
rugosa-gruppen.
Kraftige, tætte 1-2 m høje buske eller mere åbne buske (krydsninger med andre rosengrupper) – blomstrer først på sommeren eller hele sommeren, enkelte ud på efteråret – små til store, enkle til fyldte blomster – fra ingen til stærk duft – mange sorter får hyben – ønskes hyben på hybenbærende sorter, fjernes visne blomster ikke – beskæres ved udtynding i februar-marts, kraftigvoksende sorter kan skæres helt ned med 3-6 års mellemrum – gødning om foråret, nyere sorter også om sommeren – en velkendt sort er Fek.s. Fru Dagmar Hastrup - gamle sorter (typiske rugosaroser) er meget nøjsomme, kan klare sig med lidt vand. Men de skal etableres ordentligt først. - (man bør være varsom med at plante den alm rugosa - hybenrose, da den spreder sig kraftig..)
Nåletræer:
Nåletræer er en stor gruppe planter, Inden for hver slægt af nåletræer, gran, fyr, enebær, cypres m.fl. er der en stor variation i udseende og størrelse – lige fra store træer til små dværgplanter. Så man skal være Obs på størrelser, mange nåletræer bliver kæmpe store, vælg de mindre typer eller dværg udgaver.
vinden - især frost og vind kan være hårdt ved de stedsegrønne, nogle tåler mere end andre. Dde fleste er ikke så krævende hvad angår jodbundsforhold. men ingen tåler at stå fugtigt, så skal du over i vandgran og er det meget vådt så sumpcypres - de er løvfældende.
For god jord kan faktisk gøre at planterne gror for hurtig, så de får lange og tynde skud (især bjerg fyr, den bliver kønnest i en dårlig jord, med korte og tætte skud)
Abies concolor - Langnålet ædelgran - har de længste nåle smuk grågrøn farne 15-20 m høj
Picea orientalis - orientalsk gran - den med de korteste nåle - 10 m høj - mørkegrøn - findes også med gule skud.
Nåletræer til sol
Enebær, Juniperus
Cypres, Chamaecyparis
Sibirisk ene, Microbiota
Ceder, Cedrus
Alm. gran, Picea
Fyr, Pinus
Kryptomeria (japangran), Cryptomeria
Lærk, Larix
Vandgran, Metasequoia
Sumpcypres, Taxodium
Nåletræer til Sol og let skygge:
Hemlock, Tsuga
Hønsebenstræ, Thujopsis
Parasoltræ, Sciadopitys
Tuja, Thuja
Ædelgran, abies
Nåletræer til fuld skygge:
Taks, Taxus
Lærk, sumpcypres, vandgran og tempeltræ er også nåletræer, men de taber nålene hvert år.
Dværgnåletræer:
Dværgstedsegrønne er velegnede i stenbede og i andre bede, hvor man kun planter små eller langsomvoksende planter.
Dværgstedsegrønne bliver aldrig ret store, eller det varer mange år, inden de bliver store, fordi de vokser meget langsomt – nogle kun med 2-3 cm tilvækst pr. år.
Plantning
Nåletræer kan plantes i frostfrie perioder, dog sikrest i april-maj og august-september.
Rodklumpen skal være fugtig. Sæt evt. i vand ½ time inden plantning.
Plant i porøs jord.
Vand godt ved plantning.
Plant i samme dybde, som de har stået før. Kan være følsomme over for dyb plantning.
Pleje
Vanding i tørre perioder de første vækstår.
Giv gødning i april og igen 1-1½ måned senere. Undgå overdosering.
Strø gødning i tørvejr.
Beskyt evt. mod blæst og sol om vinteren de første år – især i nye, åbne haver.
Beskyt evt. mod vejsalt.
Hold fri for ukrudt omkring planterne.
Nåletræerne ynder luft omkring sig, er der noget der rører nålene bliver de hurtig brune og falder af. Mange forædlede planter kræver beskytet forhold
Beskæring
Taks tåler som det eneste stedsegrønne nåletræ hård beskæring. Taks kan skæres så meget tilbage, at der ikke er synlige grønne skud.
Øvrige stedsegrønne nåletræer kan klippes i det grønne. Der skal være grønne nåle tilbage på de beskårede grene. Giv dig tid når du beskærer stedsegrøntog prøv at klippe så planten stadig har en naturlig vækst, skjul evt. klippet under et skud. Nogle arter kan man med fordel knibe det nye skud og derved hæmme væksten, det giver ikke grimme klip/sår
De løvfældende nåletræer, lærk, vandgran, sumpcypres og tempeltræ tåler en ret kraftigere beskæring.
Især tåler lærk og vandgran hård beskæring. Bl.a. som klippet hæk.
Bedste årstid for beskæring af nåletræer er april-maj og august.
BLAD- Stedsegrønne:
Kristorn er særkønnet dvs. der skal en han og en hun til før den kan sætte bær
Pymiradalis kan dog selv? (tvekønnet)
Buksbom holder af en kalkholdig jord. og de er faktisk ret sultne hvad angår gødning.
er en flot grønplante der er nem at forme, men der kan gå svamp i den, så er der intet at gøre.
SurbundsPlanter
Rhododendron
Er et stort område der er omkring 900 naturlige vildarter og så er der mere end 25.000 krydsninger.
Der er forskel på sunheden af de forskellige rhododendron, men ellers er det meget ud far farver og blomstringstid de bør vælges.
Sol/skygge? i skygge får man ikke så mange blomster, men de storbladede trives bedst i læ og halvskygge - azalea vil gerne have mere sol
Placering af bedet /planterne
De fleste surbundsplanter trives bedst i nogenlunde læ.
For de stedsegrønne typer er læ særlig vigtig om vinteren.
Ligger surbundsbedet tæt på læplantningen, bør denne være sammensat af træer og buske med dybtgående rødder, f. ex. eg, fyr, lærk, visse ædelgranarter, Undgå at plante tæt ved gran, elm, birk, poppel, pil, el og bambus. De vil blive alt for store konkurrenter.
Nogle klare solen bedre end andre, andre klare sig bedst i skyggen.
Jordbundsforhold
For Rhododendron og andre surbundsplanter gælder det at jorden skal være sur (pH 4,5-5,5) og porøs. Rigelig tilførsel af spagnum sænker pH
Surbundsbede kan bygges op på mange forskellige måder. Det, der er en betingelse for et godt resultat, er at der er et godt dræn i bunden af bedet. Hvis man laver et nedsænket bed i jorden, skal bedet mindst være 3/4 m. dybt. Voksemediet skal have en PH værdi på mellem 4,5 til 5,5 og det skabes bedst ved en blanding af grov spagnum i god kvalitet, og sand og gerne med grannåle.
Let sandjord: let jord kan som den er iblandes ca. 50% spagnum
Man kan yderligt kræse for jorden til surbundsplanterne ved at iblande bøge eller egeblade – gran eller fyr nåle, da det indeholder syre og er med til at forsure jorden, samtidig er det med til at holde spagnummen fugtig og lettere at vande op. Brug en god grov spagnum.
Lerjorde: Det mest optimale vil på denne jordtype være at lave et hævet bed.
Gødes forår og igen i juni - topdressing med spagnum er godt for surhedsgraden
Plantning
Rodklumpen gennemvædes grundigt før plantning, f.eks. ved at stille den i en balje vand i 1/2 time.
Surbundsplanter må ikke plantes dybt. Rodklumpens overflade må højst være et par cm under niveau.
Pas på udtørring de første par måneder, grov spagnum tørre let ud.
Gødning og pleje
En topdressing af surbundsbedet med 2-5 cm(alt efter plantens størrelse) våd grov spagnum, er med til at vedligeholde surbundsbedet. Spagnum omsættes over årene til muld, og synker i øvrigt altid lidt sammen.
Gødning gives fra slut marts-begyndelsen af april. Og igen i midt juni når rhododendron er ved at sætte næste års knopper. Brug en speciel Rhododendrongødning, Læs og følg anvisningen på pakningen! Overgødskning medfører svedne bladkanter Specialgødningerne med til at sænke PH, så det er lettere at holde den rigtige surhedsgrad i bedet.
Problemer
Sveget blade - solskoldning eller overgødskning
Guleblade med tydlig grønnerib for høj ph.
hvide pletter på bladene - tæger der suger på undersiden af bladene - insektsæbe i juni/juli
biletklip - øresnudebillen der er grimt, men det er larverne der er de værste de æder af rødderne og barken på rodhalsen - Nematoder i maj/juni - aug/sep
Størst væskebehov ved nyvæksten og knopdannelse i juni - hvis tørt efterår så vand op til vintere
De fleste tænker straks på rhododendron når der er tale om surbundsplanter. Men ud over Rododendron i flere størrelser og farver findes der et stort udvalg af andre planter som også trives i surjord.
Lyng
Ved at plante både forårs-, sommer- og efterårsblomstrende sorter kan man have blomster i lyngbedet fra februar til ind i november, og er vinteren mild, kan der være blomster til et godt stykke ind i december. Desuden er de forskellige løvfarver og dekorativ nyvækst også med til at skabe liv og farver i lyngbedet året rundt.
På de danske heder har vi to forskellige vildtvoksende lyngarter. Hedelyng og klokkelyng er begge surbundsplanter Begge planter er i lyngfamilien, som omfatter planter som blåbær, tyttebær, tranebær, bjergte og rhododendron, en stor familie med meget forskelligartede planter.
Lyng Erika er forårslyng
Alt efter sort blomstre forårslyngen fra februar til maj. Derefter er der sommer blomstrende lyng
Lyng Calluna er efterårslyng
Alt efter sort blomstre efterårslyngen fra august til november, de knopblomstrende efterårslyng kan stå med blomster langt ind i vinteren.
Placering:
En absolut forudsætning for succes er masser af lys og god luftcirkulation. Derfor bør bedet anlægges et sted, hvor der er sol det meste af dagen. Plant så lyngene er fri for skygge og dryp fra træer og buske ellers vil lyngplanterne være våde og fugtige i lang til efter en regnbyge, elle dug og det øger risikoen for svampesygdomme, især når efteråret i øvrigt er mildt og fugtigt.
Særligt efterårslyngen kræver fuld sol. Erica carnea (forårslyng) og sorterne herfra kan godt udvikle sig pænt i meget lys skygge.
Jordbund:
Alle lyng kræver en luftholdig, porøs jord. Reaktionstallet (pH) bør være ca. 4 – 5. Dette er et absolut krav, når det drejer sig om calluna (hedelyng), daboecia (irsk lyng) og de fleste erica, men erica carnea og erica x darleyensis (forårslyng) er dog mere tolerante over for afvigelser herfra, idet de godt kan udvikle sig normalt ved et lidt højere reaktionstal.
For at imødekomme disse krav anbefales det, at man laver en blanding af ca. 1/3 grov sand og ca. 2/3 spaghnum (gerne grov). Skal bedet anlægges på et sted med stiv og meget tæt lerjord, er det vanskeligt at ændre egenskaberne i den eksisterende jord så meget, at den bliver tjenlig til lyng. Her vil det oftest være nemmere at lave et hævet bed, opfyldt med et 30 – 40 cm tykt lag af en blanding af ca. 1/3 sand og 2/3 spaghnum, oven på den eksisterende lerjord.
Plantning:
For langt de fleste sorters vedkommende vil 4 - 5 planter pr. kvadratmeter være passende. Dværgformerne kan plantes lidt tættere. Den første måneds tid efter plantningen vandes jævnligt indtil planterne er groet fast.
Gødskning: Lyngplanter er nøjsomme, og de er i naturen vant til at vokse på let, næringsfattig jord. Derfor bør de i haverne også kun gives gødning i behersket omfang. Brug en god,. Organisk gødning til surbundsplanter, og følg brugsanvisningen.
Beskæring:
Overladt til sig selv kan en del lyngplanter med årene blive temmelig ranglede og åbne med bare grene i midten. Dette kan imødegås ved en behersket beskæring hvert år. Der klippes lige under hovedparten af årets visne blomsterstande. Principielt skal en sådan klipning foretages umiddelbart efter blomstringens afslutning. Dvs. at f. eks. erica carnea sorterne (forårslyng) klippes i begyndelsen af maj, og calluna sorterne (hedelyng), når blomstringen er overstået i oktober, november eller december. Hvad sidstnævnte angår er det jo ikke altid lige fristende at komme ud med saksen i efterårets rusk-vejr, og der kan ske lidt svidninger i løbet af vinteren så man må ud med saksen igen til foråret. Så klipningen af calluna kan udskydes til marts eller begyndelsen af april.
Skær ikke helt tilbage til gammelt, hårdt træ uden blade, da lyngplanterne sjældent bryder med nye skud herfra.
Stauder til sur jord:
Et væld af stauder trives under de samme forhold som Rhododendron og sætter glade farver på surbundsbedet på skiftende årstider.
Anemone blanda i hvide, rosa eller blå nuancer er en fin forårsbebuder i surbundsbedet i marts og april. Den elegante gudeblomst, Dodecatheon meadiae, springer ud i maj med stærkt rosa blomster nikkende på graciøse stængler.
Efter Rhododendronbuskenes storhedstid springer forskellige Primula arter ud. Det gælder for eksempel etageprimula, Primula beesiana, der får rosa eller lyslilla blomster på 40-50 cm lange stængler i juni-juli. Astilbe arendsii Fanal Blomstring mørk rød,i juli-august mørkt løv.
Bregner, valmuesøster (Meconopsis betonicifolia), sølvlys (Cimicifuga), treblad (Trilium), Hasselurt (Asarum), vinterglans (Pachysandra), Men også Et væld af funkia (Hosta), arter er eminente bunddækkeplanter i surbundsbedet, hvor de store, dekorative blade med forskellige grønne nuancer og farvetegninger giver liv.. Når sommeren går på hæld, blomstrer ensian, Gentiana sino-ornata med sine himmelblå blomster
Andre små surbundsplanter
Cornus canadensis. – Canadisk hønseben
Hvide "blomster" maj - juni.
Empetrum nigrum, revling.
Lav, stedsegrøn, lynglignende plante
Gaultheria miqueliana. – Bjergte. Små hvide blomster i maj. Senere op til 10 mm store, snehvide, dekorative bær.
Gaultheria procumbens. 5-8 mm lange, hvide, klokkeformede blomster maj - juni. Ofte også lettere blomstring sidst på sommeren. 5 - 10 mm store, skinnende, klart røde bær.
Arctostaphylos uva-ursi, melbærris Lav, stedsegrøn dværgbusk Små, klokkeformede, hvide blomster med sart rosa strøg i maj, efterfulgt af små, røde bær
Menziesia ciliicalyx v. purpurea. Løvfældende, azalea-lignende surbundsplante Nærmest blommefarvede knopper i maj, udsprungne blomster mere rødlige til rødviolette. Små brune og træagtige frugter. Med årene ca. 75 x 75 cm. Plantes i veldrænet surbund på let skygget plads.
Vaccinium macrocarpon, tranebær. Stedsegrøn, helt krybende og tæppe-dannende dværgbusk fra østlige Nordamerika. Turban-formede, lys rosa, nikkende blomster juni - august. Senere 1-2 cm store, røde, syrlige bær, der ofte bæres i rigelige mængder på lidt ældre planter
Vaccinium Vitis-Idaea. Tyttebær
5-20 cm høj, kravlende busk. Hvide-rosa blomster i maj. Ærte- store, dekorative bær fra september til oktober.
Rubus x stellarcticus - Allåkerbær. Bevidst krydsning mellem rubus arcticus og r. stellatus.Staudeagtig plante, ca. 20 til 25 cm med karminrosa blomster i maj/juni. Senere 15 - 20 mm store, velsmagende bær. Flere sorter, der er forskellige med hensyn til smag og modningstidspunkt. Bærsætning kræver plantning af mindst 2 sorter. Kræver veldrænet, skovbundsagtig, ukrudtsfri jord på lys plads.
Vaccinium myrtillus, blåbær. Velkendt som bundvegetation på sur bund i lyse skovområder i en stor del af Norden. Løvfældende dværgbusk med rødviolette, krukkeformede blomster i maj, efterfulgt af mørkeblå, duggede, velsmagende bær. 8Tåler ikke t stå for tørt)
PRYDGRÆSSER
Hvad skal man vælge? der er god udvalg af arter og sorter - nogle klarer sig bedst på de lidt tørre steder andre på let fugtig jorde, nogle i sol andre i skygge. her er en kort præsentation af de mest alm arter.
Rens jorden for ukrudt især græsukrudt inden der plantes græsser, ellers bliver det en hård kamp. Græsser klippes ned i (marts/april) - plant gerne forårsløg og allium i mellem, de pynter om foråret inden de lidt langsomme prydgræsser græs rigtig kommer til deres ret og græsset vil dække for løgenes grimme blade når de er afblomstret.
Briza Media –Hjertegræs
20 cm, med aks 40 cm. dekorative hjerteligende aks i juni-juli. De friskgrønne blade danner kompakte tuer. tåler sol- halvskygge- tåler de fleste jordtyper.
Calamagrostis - Havesandrør.
grønnes meget tidligt om foråret, og blomstre allerede i juni. 150-200 cm ret elegant opret vækst, - trives bedst i sol i en ikke for tør jord
Carex - Star
en spændende gruppe af lave græsser med megen variation i bladfarver (lige fra brune, over striber til de mange nuancer af grønne farver). Gennemgående henregnes stargræsserne til fugtigheds- og skyggeelskende græsser, men generelt er de fleste stargræsser meget tolerante over for både lys- og jordforhold.
Carex Buchananii – Brun star.
Carex Garyi- Morgenstjerne star
Carex muskingmensis – palmebladet star
Carax Ornithopoda og morrowii mfl. er stedsegrønne tuer (tåler skygge )
Cortaderia Selloana – pampasgræs
Det er en smuk eksotisk græs men Pampasgræs bør vinterdækkes. Den skal stå beskyttet, varmt og solrigt i veldrænet jord.
Dechmpia - mosebunke
Danner vintergrønne tuer, hvorfra der fra juni-august kommer mange lette, overhængende aks. Tuen ca. 40 cm og aks ca. 110 cm alt efter sort. Sol til halvskygge i en ikke for tør jord.’
Festuca– svingel - Bjørnegræs.
Bliver ca 15 – 25 cm høj. Smalle blomsteraks i maj-juni men det er for blad farverne den plante, fra grøn til stålblå.. Vokser gennemgående på solrige områder med en tør og næringsfattig jordbund.
Hakonechloa Macra 'Aureola' (Japansk Skovgræs).
40 cm, med aks 50 cm høj. Gullige blade med en grøn stribe. Uanselige grønne blomster i aug. Meget flot kompakt tue der vil skabe en flot kontrast til Hosta,. Bladene vil i megen skygge bliver mere grønne end hvis den står i lys skygge. Ynder skyggede områder med en ikke for tør jord.
Imperata Cylindrica ‘Red Baron’ (Japansk Blodgræs).
50 cm høj er ret kompakt i væksten. Får ingen aks, men den får røde blade. Bladene bliver mere og mere røde efterhånden som sommeren går og især toppen af bladene er helt røde. Sol til halvskygge i en let fugtig og ikke for megen vinterfugtighed.
Luzula – frytle
Er stedsegrøn, får Lyse blomster i maj. planterne hovedsagligt vokser i skove eller fugtige områder De er nogle af de bedste bunddækkeplanter i let til helskygge, men især Luzula nivea kan også trives i sol.
Miscanthus - Elefantgræsser
Gennemgående høje eller meget høje græsser, der er iøjenfaldende på grund af de flotte, lange blade. De fleste får også nogle yderst kønne aks, som oftest er kønne til langt hen på vinteren. Også bladene har prydværdi om vinteren. Vil gerne stå lyst, tåler de fleste jordtyper.
Miscanthus Sinensis 'Kleine Silberspinne' hvide akse
Miscanthus Sin. 'Malepartus'. Rødlige akse
Miscanthus Sin ’Grasillimus’ blomstrer ikke men har en smuk vækst, er god til afskæring
mfl.
Molinia – Pibegræs. –blåtop
Om foråret vokser bladene ud og danner nogle flotte fontæner, danner kompakte tuer. Aksene i juli-aug. (blev i øvrigt tidligere anvendt som piberensere)Molinia cae. ’Dauerstrahl’ og Mol. cae. ’Overdam’ er de eneste Molinia, der har prydværdi om vinteren. De andre vælter om vinteren.Alle har yderst kønne efterårsfarve. Vokser i sol til halvskygge i en ikke for tør jord. Klarer sig fint i surbundsbedet.
Panicum- hirse
Oftest er det græsser med en opretvoksende statur, og hvor aksene sidder i lette toppe. Det er en langsom starter om foråret , men når de lette og kønne aks fremkommer i august, er det en fryd for øjet. Flere sorter får en rødfarvning af de smalle blade. De er smukke som solitær plante, i staudebedet, i bede med en ensartet bunddække . Ynder en solrig, lidt næringsfattig (bland evt. lidt grus i jorden) jord. Står de i en meget muldrig jord kan man risikere at de gror for kraftigt og de vil vælte meget ud til siden
Pennisetum – lampepudsergræs
Tueformet græs. Tuen ca.50 cm, akset ca. 70 cm alt efter sort med smalle linjeformede overhængende mørkegrønne blade. Gul høstfarve. Bunlige tykke aks med sølvagtige hår på let svajende strå aug-okt. . Velegnet til snit .
Placering i fuld sol i veldrænet jord. Tåler ikke vintervåd jord. Bør evt vinterdækkes.
Sesleria Heufleriana – Blåaks.
De er lave tuer der er næsten stedsegrønne med grålig tone bliver ca 30 cm. Deres aks viser sig i april-maj. Kan anvendes som bunddække til store, udsatte arealer (tåler også begrænset salt sprøjt), Solrigt, ynder ikke at stå for fugtigt, tåler en del tørke.
Stipa – fjergræs - (Stipa calamagrostis /Achnantherum- sølvaks)
Lave tuer med blade der for det meste sammenrullede og næsten trådformede. Akset er karakteristisk ofte meget lange og lette i juni kan give lethed til staudebedet og som kontrast til de tunge stedsegrønne.
Fuld sol og veldrænet jord. I en især vintervåd jord vil den rådne. Den meget kompakte tue bør omplantes hver 3-4 år ellers vil tuen dø i midten.
Søjletræer
Har man ikke så meget plads i haven men vil gerne have højde eller frugttræer i sin have kan en mulighed være søjletræer
Søjleæbletræer
Kræver et andet æble i nærheden til bestøvning. Bestøves af andre søjleæbler eller paradisæbler.
Æble Felix – søjle spiseæble
Meget stærk søjleform
Aflangt flaskeformet gult æble. Krydret syrligt æble minder om Filippa. Sidst september kan gemmes til nov-dec.
Æble franz- søjle spiseæble
Meget stærk søjleform
Rundt rødt æble. sprød og let syrligt modner i September. Mange flotte rosa - hvide blomster hele vejen op ad stammen.
Æble Maypole – søjle paradisæble
Flotte purpurrøde paradisæbler. Moden midt i september. God til gelé. Søjleformet. Er efter 5 år ca. 2,5 meter højt. Udvokset ca. 4-5 meter højt. Velegnet til små haver og krukker. Kræver kun lidt beskæring.
PLANTEGRUPPER
Krukkerier