Vinter


Haven i januar:


Jeg er begyndt at vente på at foråret snart må komme. Det gør jeg faktisk allerede når julen er ovre, når alt gran, pynt og lys fjernes, så bliver der så tomt og rigtigt gråt og trist. Jeg har snydt lidt og lavet lidt forår indenfor. en buket tulipaner og lidt grene fra den orange troldnød.





               

Selv om vejret har vis sig fra en meget mild side, så kommer der ind imellem  et koldt drys,. Men efter alt det vand vi har fået,  i efteråret og her i julen, så er sneen efterhånden mere velkommen.






Men det er også begyndt at røre på sig derude, først begyndte juleroserne med at blomstre og de er stadig godt igang.  Påskeklokkerne  står allerede med fine knopper og vintergækkerne  er også godt på vej. Adonisen har også allerede vist farve. Kejserbusken så også med gode blomsterknopper.




Haven i febuar



Troldnøden står og lyser godt op, og dufter fantastisk





Vintergækkerne er nu kommet helt op af jorden.  Hvert år bliver jeg  fascineret af den fyldte vintergæk.



De tidlige forårslyng er også godt igang, den tidligste begyndte allerede at få god farve i første del af januar.



Nogle af påskeklokkerne står allerede i fuld flor og der er stadig masser af knopper, så der er mange gode farver i haven lige nu.



Jeg har støbte et par cement hjerter med hul til en lille forårsbebuder, så der også er lidt farve ved trappen, Primulaen  har jeg hentet i drivhuset, her starter foråret lidt tidligere end udenfor.




Og ja så skulle vi lige prøve at have et godt lag sne, det var der dog kun i 2 dage, men der blev brugt flittigt.




Haslerne står flotte med deres rakler både de lyse grønne

men også den røde blodhasel står flot lige nu.