STAUDER
Planteglæder i fuld flor
Stauder
Jeg holder meget af staude bedet, det er den have der ændre sig mest sæsonen igennem. Ud over at der er meget at se på i staudebedet , så bruger jeg også blomsterne til dekorationer og buketter.
Sørg for at få en lang blomstring i staude bedet. Der er ikke meget sjov ved et staudebed, der kun blomstrer én måned om året. Derfor gælder det om at vælge nogle stauder, som tilsammen blomstrer i en lang periode. Idet hver enkelt staude har en relativ kort blomstring. (se mere under gode råd)
Jeg har ikke plads til at skrive om alle stauderne så her er der kun valgt lidt af de grupper ud som jeg er mest glad for.
AQUILEGIA...... Akeleje
Kan blive ca.35 cm - Blomsterfarven er blandet fra blå til røde til hvid - i: maj-juni . Alt efter sort. Nogle er enkelte andre er fyldte i blomsten. En gammel og meget smuk og elegant staude. Jeg har nogle der stammer fra min oldemors have.
ASTRANTIA........ - Stjerneskærm
Bliveer ca. 60 cm - Blomsterfarve fra hvid til lys rosa til mørk rød alt efter sort. blomstre i juni - august - Plantes i alm jord i Sol/halvskygge Velegnet til snit. Det er også en gammel staude, men den har fået renæssance med mange nye sorter.
ECHINACEA purpurea …… Purpur solhat
Solhat - Kan blive 60-120 cm -enkelt, halv fyldt eller helfyldt i blomsten. Blomsterfarve: lillarøde skalaer eller i hvid eller gul-orange alt efter sort. De blomstre sidst på sæsonen i august - september - Plantes i en alm jord ikke for tung , men heller ikke en tør jord - Solrigt - God til bier og andre insekter. –Fantastisk til snit. Der er efterhånden utrolig mange sorter, men der er er også nogle der er nemmere at få til at gro end andre, de er fantastiske blomster i sen sommerhaven. Jeg er helt tosset med dem....
GERANIUM - Storkenæb
Der findes utrolig mange storkenæb fra ca 25 cm til ca 90 cm. nogle breder sig meget og kan bruges som bunddække, andre breder sig mere moderat. Farverne er hvid til rosa/pink til rødlilla toner og over i den blå - blålilla. rødbrune. Nogle sorter har rødt eller hvid broget løv. nogle har tung og dækkende løv andre er let løvet. De giver et lidt vildt udtryk til haven
HELLEBORUS - juleroser-påskeklokke-nyserod
blomster alt efter art og sort i dec-marts eller februar-april. De bliver ca 30-50 cm Blomsten er fra enkelt til fyldt til klokkeformer, ren hvide til hvide med farveprikker til grønne til rosa-røde toner Plantes i en alm. til kalkholdig jord i Halvskygge. Velegnet til snit. Det kan være en fordel at fjerne de gamle blade inden de nye bryder frem for at mindske svampesygdomme overføres fra gamle blade til de nye blade. Jeg holder meget af disse tidlige farver i haven, og holder meget af de stedsegrønne blade.
HEMEROCALLIS hybrid - Daglilje
Kan blive 60-80 cm - Blomsterfarven er gul/eller orange – brændte farver, men også i røde til rosa til hvide, nogle er tofarvet andre igen er fyldte. blomstre i juni - juli - Løvet står som en smuk græsligende tue endda ret tidlig på sæsonen, plantes i alm. jord i Sol/halvskygge. Velegnet til snit, blomsten er dog kun holdbar i et døgn, men det er lige meget om den er i en vase eller ej.. God fyldig staude. med mange smukke og elegante blomster midt på sommeren. Jeg holder meget af denne frodige plante
HEUCHERA - Alunrod
Der er de sidste år kommet utrolig mange nye sorter af alunrod, nogle er nemmere at have i haven end andre, Men de er værd at have i haven da de sætter kulør på haven over en lang periode med deres smukke løv, de er også gode i krukker, især i efterårskrukkerne. De bliver typisk med blomst 40 - 60 cm. Blomsten svæver over den lavere bladtue med creme- rosa til rødlige toner i juni - august Løvet kan være grøn til flerfarvet - broget til helt mørk. De plantes i alm jord, ikke alt for tungjord i Sol/halvskygge. Nogle er næsten bunddækkende andre er mere moderate. Velegnet til snit. De "kravler ligesom op oven på jorden, så de har godt af med jævne mellemrum at blive plantet om.
IRIS
Der findes flere arter og sorter af iris. Nogle er til vand-sump andre vil stå tørt og med knoldene i den varme sol. de laveste sorter ligger omkring 20 cm de kommer i det tidlige forår. Gemanica typerne har et bredt farvespektre i de lillatoner og i gul og hvid, nogle er ensfarvet andre har striber, nogle er to farvet, de får ret store blomster i juni-juli. de bliver typisk mellem 50-80 cm høje. Brede sværlignende blade De vil gerne stå lunt og må ikke plantes for dybt. Man kan ikke undgå at blive fascineret at blomsten fra iris, det er nogle jeg skal have samlet flere af.
MONARDA hybrid - Hestemynte
Kan blive 80 cm - Blomsterfarven er alt efter sort, typisk røde til lilla toner og findes også i hvid, duftende blomster i juli - august - Plantes i en ikke for tør jord( ellers får den tit meldug) - Solrigt. God til bier og andre insekter. Hold øje nogle af sorterne især de rødlige breder sig meget.
PAEONIA lactiflora
Silkepæon - Der findes rigtig mange forskellige silkepæoner.
Kan blive ca. 80 cm - Blomsterfarven er rosa – rød til hvide blomster - alt efter sort. nogle er enkelte andre er halvfyldte og nogle er helfyldte, andre er 2farvet. let duftende blomster i juni - juli - Plantes i en alm til god jord gerne kalkholdig i Sol OBS. må ikke plantes for dyb - Velegnet til snit. - Det er en dyr staude at investere i og der går lidt tid inden den yder fuldt ud, men så er den også alt værd.....
En af mine mest værdsatte er Festiva Maxima der er fyldt hvid med krisebærfarvet dråber i bunden.
PEONIA officinalis - Bonderose
Bonderose - Kan blive 60 cm - Blomsterfarve: rosa/rød eller hvid fyldt - Blomstringsmåneder: Juni – Juli. Plantested: Sol - Velegnet til snit. -
PHLOX paniculata - Høstfloks
Høstfloks - Kan blive 60 - 80cm - Blomsterfarven kan være rosa - hvid - blålige.
Duftende blomster i juli - august - Plantes i en jord der ikke bliver alt for tør
(Hvis de mangler vand får de let meldug) Solrigt - . Velegnet til snit. God til bier
og andre insekter. - Den lave lyng floks er også meget farverig når den blomstrer
tidligere på sæsonen.
Pulsatilla..... - Opret kobjælde
Helt fantastisk......Blomstre allerede i april-maj, står med sine blomster alt efter sort, i blå-lilla, rød eller hvid farve og ligner små bjælder med markante gule støvdragere i midten. Bladene, der først viser sig efter blomstring, er ligesom resten af planten dækket af silkebløde hår, som giver et lidt sølvfarvet udsende. Står længe med fantastisk skønne frøstande. plantes i let jord i fuld sol.
SALVIA nemorosa - Staude salvie
Salvie - Kan blive 40-60 cm - Blomsterfarven er alt efter sort, violette – blå, rosa eller hvid, duftende blomster i lange toppe i juni - september - Plantes i en ikke for tung jord i Sol - God til afskæring. God til bier og andre insekter. Skøn staude i haven, den kan med fordel klippes tilbage efter første blomstring, og så vil den blomstre igen. min absolutte favorit er Caradonna som også har lilla stængel.
SEDUM spectabile - Sankthansurt
Kan blive 30-50 cm - Blomsterfarven er alt efter sort, i rosatoner til hvid i august - september - løvet er kødfyldt, nogle har lyst løv andre mørkt og nogle har rødligt og enkelte hvidbroget. Plantes i alm jord i Sol til halvskygge God til afskæring. God til bier og andre insekter. – en rigtig god staude i sensommeren
THALICHTRUM delavayi - Violfrøstjerne
Kan blive 150 cm - Blomsterfarven er typisk blålilla men findes også i hvid - i juli - august - Plantes i en ikke alt for tør jord i Sol/halvskygge - Kan vokse i surbundsbedet. God til afskæring. Meget let og elegant plante til bedet.
TRICYRTIS hirta - Tudselilje
Kan blive 50 cm - Blomsten er en sjov og meget anderledes spættet i hvid/lilla - i august - oktober flot ret blank løv - plantes i alm jord gerne i Halvskygge. God til afskæring.
TRIFOLIUM - ochroleucon - Staude Kløver
Kan blive 70 cm - Blomsterfarven er hvid/grøn eller rosa - i: juni - august - plantes i alm jord i Sol/halvskygge - meget blomsterrig og er en rigtig bi plante.