Bregner og Hostaer
Jeg har efterhånden en hel del forskellige hostaer og også lidt bregner. De giver en stor frodighed til haven, og de er gode til at dække jorden.
Jeg må kæmpe for bregnerne på den tunge jord. Jeg skal huske jævnligt at få tilført et lag af bladkompost og spagnum, ellers går væksten helt i stå. Det er facinerende når en bregne "ruller" sig ud.
De fleste bregner ynder en skyggefuld vokseplads i læ og i en humusrig, kalkfattig jordbund, som altid er let fugtig. Det er godt at dække jorden mellem planterne med løv for at forhindre udtørring. Stort set det samme gør sig gældende for Hostaer, der dog er mere tolerante overfor jordtype og solforhold.
.
Cyrtominum fortuni. Mahognie bregne
Matteuccia struthiopteris - Alm. kurvebregne, eller Strudsevinge.
De store lysegrønne blade kommer tidligt om foråret. Sporebladene kommer op midt i bladtragten, de er langstilkede og stive. De står dekorativt brune vinteren igennem og kan anvendes til dekoration. Væksthøjden er ca. 150cm. Plantes i halvskygge-skygge og trives bedst i en humusrig, fugtig jordbund. Bør Klippes ned om foråret inden den nye vækst starter. Når de kommer i gang så breder de sig villigt.
Polystichum setiferum - Mosbregne
50 cm høj tue dannende og stedsegrøn bregne. Bladene er 20 cm brede, fjer snit delte, lysegrønne, bløde blade og danner tætte rosetter. Bladet udvikler små blade der får det til at ligne mos – deraf plantens navn. Breder sig noget vha. underjordiske udløbere, hvorfor den er velegnet til bunddække. Frostsvedne blade klippes væk i foråret inden ny tilvækst starter. Trives i halvskygge på alm. næringsrig og fugtighedsbevarende jord, men er i øvrigt noget tørketålende. Har en rimelig holdbarhed til snit
Hostaer kan godt virke lidt tunge, hvor bregnerne er mere lette og elegante. men hvis man planter dem sammen, får man en meget flot og dynamisk virkning.
Der findes et utal af forskellige Hostaer, med mange bladfarver og størrelser
Hosta er en meget robust plante og kan anvendes utroligt mange steder. Den vil gro i næsten alt slags jord, bortset fra meget kalkholdigt eller sumpet jord, men den vil generelt foretrække en god muldjord, der gerne må være lidt sur. Meget små Hostaer klarer sig i ret fattig jord. De forskellige nuancer og farvespil i de store blade kan give nogle meget fine kontraster til andre planter. Har man et mørkt hjørne, er hostaerne gode til at lyse op og se frodige ud. Når hostaerne først er groet til, så har de en rigtig god dækkeevne overfor ukrudt.
Hosta findes i mange forskellige højder; fra ca. 5 cm. til 150 cm. i bladhøjde. De fleste blomster er i lilla toner, men der findes også hvide. Nogle har matte blade andre har blanke, nogle har runde blade andre aflange, og størrelsen på bladet kan også variere meget. Nogle er grønne, nogle blå andre gullige andre igen brogede eller med en lille farvet kant på bladende. Nogle har røde stængler, ja - udvalget er stort!
XS- = små S = lille M = mellem L = stor XL = ekstra stor
5 - 20 cm 20 - 40 cm 40 - 60 cm 60 - 90 cm 90 - 150 cm
Skygge er vigtig for de fleste Hostaer, dog er der enkelte sorter som tåler fuld sol. Tommelfingerreglen er: Jo tyndere blade, jo mere skygge, da tynde blade er mere udsat for svidninger af solen. Det ideelle skyggeniveau er let skygge under løvfældende træer. En placering, hvor der kommer nogen sol (dog ikke middagssol), er nødvendig for, at de brogede varianter kan holde deres farve, selv om gule markeringer vil falme til creme eller hvid med for megen sol. En vis mængde sol er også nødvendig til gulbladede hosta, der ellers vil blive alm. grønne i skygge. Grønbladede hosta vil kunne gro i ganske megen skygge.
Her er 5 af mine yndlinge: Hosta 'Big Dadd'y - 'Mousears' - 'Neptun' - 'Patriot' - 'Royal standart'
BREGNER OG HOSTA
Frodighed i skyggen