Succes

Gartnerhaven.dk

Succes i haven.

Hvis haven skal lykkes, og man ikke skal få alt for mange ”Øv altså” oplevelser, så er det en god ide at plante efter de forhold man har. Det gælder både med hensyn til lys, jordtype, mm.

Planter gror naturlig under forskellige forhold som de har tilpasset sig, og der gror de godt, men planter man en plante under modsatte forhold, skal den til at kæmpe for livet og tit vil den lige så stille dø. Man kommer lettest i mål, ved at få fat i planter der passer til de forhold der er i haven, og der findes stort set blomster til alle forhold - Arbejd med haven i stedet for imod haven, det vil gøre haven betydelig lettere at arbejde med.

 

 

10 tips til en nem have:

•Vælg planter der kan trives under forholdene

•Køb altid sunde planter

•Undgå bar jord i haven - ( det er en rigtig tidsrøver)

•Pas på at bedene ikke bliver for store og uoverskuelige.

•Sænk evt. plejeniveauet jo længere du kommer væk fra huset (dvs. at der er mest der skal passes oppe ved huset hvor man mest er og så er haven mere fri længere væk. Lav evt. et vildt hjørne til fuglene )

•Lav kanter på bedene, det er betydelig lettere at holde.

•Lav bløde former i haven det gør det lettere at komme rundt med plæneklipperen.

•Kom tidligt i gang med at luge, inden ukrudtet sætter udløbere eller frø.

•Hold planterne i god vækst med vand og gødning.

•Fej jævnlig fliseområder, det mindsker at ukrudt kan få fat

 

 

 

Planter til forskellige forhold.

 

Stauder til halv - skygge:

Bispehue - Bronzeblad - Storkenæb (Phaeum og marcrorhizum typerne)) - Guldjordbær . tudseliljer - Hasselurt - hosta - carex græsser - kerminde - kærmindesøster - lungeurt - Sølvlys - Skumblomst - liljekonval - primula- skovjordbær - kæmpestenbræk - skovanemoner - violfrøstjerne - bregner - lærkesporer - juleroser - nøkketunge - valmuesøster - skovfrytlegræs - mfl

 

Til fuld sol og ret tørketålende stauder:

Bjergmynte - storkenæb (sanguieneum typerne) - katteurt - brudeslør - iris - husløg - engelskgræs - lammeøre - nelliker - palmelilje - røllike - camalagrostis og festuca græsser - salvie - sporebaldrian - tidselkugle - timian typer af stenurt og stenbræk - mfl

 

Til surbundsbedet:

Ud over lyng og bjergte, kan man også bruge end del stauder. Blåtop, carix og monilia græsser - Høstanemoner - Iris (ensate) - kæmpestenbræk - primula - sølvlys - vinterglans - skumblomst

 

.

 

Rette plante på rette sted - forudsætning for succes

 

Tre tommelfingerregler:

1. Rette plante til rette vækstforhold.

2. Rette plante til rette pladsforhold

3. Rette plante til rette naboplante.

 

 

Planten

Hver planteart har bestemte krav til jord og klima –

Jo mere man afviger fra det artsspecifikke krav, jo dårligere vil en plante gro, - der vil førere til mere modtagelighed overfor sygdomme og skadedyr.

 

 

 

Optimale vækstforhold

 

-De rigtige jordbundsforhold

-De rigtige læ og lysforhold

-De optimale vand og gødnings forhold.

-God hygiejne – rent værktøj og få fjernet syge plantedele fra planten og jorden under planten.

 

Vær opmærksom på vækstforholdene og plant derefter.

 

Man kan dog godt blive så vild med entenén plante eller en hel plantegruppe , og så må man i gang med at tilpasse forholdene til planten. men det er absolut lettest at gøre det modsat, - at plante efter de forhold der er rundt om i haven, også udvælge planterne efter de vækstforhold man har i haven.

 

 

Jord og gødning er bare kedelig - Jah men.......

At have kendskab til til jorden i haven - HVILKEN JORD HAR DU? og at pleje sin jord er vigtig for at haven kan fungere optimalt.

 

Jordbundstyper

Jordens sammensætning, næringsindhold og struktur er livsvigtige faktorer, hvis planten skal kunne trives og udvikles optimalt.

I forskellige plantekataloger på planteediketten og i bøger om planter kan der fx stå, at planten trives i "humusrig, veldrænet, noget sur jord" eller i "næringsrig, muldholdig, noget kalkholdig, fugtighedsbevarende jord".

For lettere at få en fornemmelse af hvad der egentlig menes med begreberne, er her en lille gennemgang om jord.

 

Jordtype

er jordens sammensætning (bestanddele), og den kan beståaf ler, muld, grus, sand, tørv m.m.

 

Sandet jord - Mager jord - Veldrænet - let jord

sand- og grusjorder er næringsfattig jord. Kan også kaldes Lette jorder fordi består for det meste af sand og grus og tørrer let ud da det er en jord, hvor vandet ikke bliver stående, men let forsvinder. jorden er løs med forskellige kornstørrelser så det er veldrænende. - en sandjord er også en varm jord.fordi det varmes hurtigt op om foråret, eftersom vandet let siver bort.

 

Luftig jord - porøs jord

er det modsatte af kompakt eller pakket jord. Jorden er porøs og "grynet", en jord hvor planternes rødder trives godt. En luftig jord indeholder ofte sand med forskellige kornstørrelser eller meget organisk materiale -humus ( Humus er det organiske matriale, som dannes ved nedbrydningen af døde planter og dyr. Nedbrydningen har varet så længe, at man ikke længere kan adskille planternes eller dyrenes oprindelige struktur. Der er mange forskellige slags humus -næringsrig eller næringsfattig- afhængig af oprindelsesmaterialet.) men ofte er humus luftig. og god til at holde på fugten.

 

Fugtbevarende jord

er husmusrig jord med feks.havekompost. eller en jord med en vis mængde ler i jorden holder også på vandet.

 

Tung jord - lerblandet jord

er jord, som indeholder meget ler. - Lerjorder er kolde jorder. Lerjorden holder på vandet, og om foråret bliver frosten derfor længere i en lerjord end i en sandjord.

Næringsrig jord

er bl.a. rig på NPK, dvs. N: kvælstof, P: fosfor og K: kalium. Jorden indeholder også andre vigtige grundstoffer, som fx magnesium, kalcium m.m.

Muld nedbrydes meget langsomt, og kvælstof, som er et vigtigt næringsstof for plan-

terne, frigøres ved nedbrydningen.Muldlaget er det øverste jordlag og består af opsamlet materiale af plantedele fra træer og urter, fx løv, kviste, kogler og døde smådyr. Orme, snegle, bænkebidere, svampe og bakterier ernærer sig af og hjælper med at nedbryde plantedelene.

 

Surhedgraden i jorden

Jordens reaktionstal måles på en skala, som strækker sig mellem 1, som er det mest sure, og 14, som er det mest basiske. Neutral pH er 7.

 

Kalkoldig jord

er rig på kalk, har en højere pH-værdi og er en såkaldt basisk jord.

 

Neutral jord

er jord, som hverken er sur eller basisk, men har en neutral pH omkring 7. Det er en god jord for de fleste planter

 

Sur jord

er en jord, der har en pH-værdi, som ligger under 7. I sur jord trives såkaldte surbundsplanter. Rigtig sur "jord" er fx ren tørv. (Tørv er dannet af døde planter i moser, På grund af vandet bliver tilgangen af ilt lille, hvilket medfører, at plantedelene kun delvis formuldes. Tørv er næringsfattig men har en lav pH og holder på fugtigheden.

 

 

Jord forbedringer?

At pleje sin jord er vigtig - at holde muldlaget tykt og levende, så gror planterne godt, er jorden udpint så bliver det svære at holde liv i planterne. Muldlaget vil med tiden blive nedbrudt, så man bliver nød til at tilføre jorden mere organisk matriale, istær i de haver hvor man fjerne alt det grønne afklip, her skal man tilførre kompost eller købe sig til feks. Champost og ligge det ud som jord forbedring, så holder man sit mudlag vedlige man fodre jordens micro liv og regnorme, og plantene får også glæde af den langsomme omsatte gødning.

 

spagnum i massevis?

Spagnum består af døde tørvemosser og er en resource, som kun findes i begrænset omfang og det bør slet ikke bruges til jordforbedring. En ganske almindelig havekompost være betydeligt bedre og det indeholder også mere næring end spagnum. Spagnum bør kun anvendes til surbundsbede, ellers høre det ikke til ved anlæg eller i en have.

Har man en mager sand jor kan man forbedre sin jord med humus som vil holde på fugten og give mere liv til jorden.

har man en tung ler jord kan man forbedre den tildels med sand men her er humus også vigtig i det det giver en god jordstruktur og luft til planternes rødder. se mere under gode råd og jord)

 

 

Kompost og gødningen køres væk.... ikke godt for havens jord

De fleste tænker så meget på økologi og miljø, og det er desværre stadigvæk en almindelig ting at man kører alt sit haveaffald på genbrugspladser og på hjemvejen køber man erstatningsprodukterne spagnum og gødning.

Hvert forår er det fuld fart frem. Der ryddes op i bede og planter og køres haveaffald på genbrugsstationen i stor stil så der skal mindes om at transporten den anden vej er vital for at skabe balance i planterne og jorden lille økosystem. Det er nemlig vigtigt løbende at tilføre jorden ikke bare gødning, men også organisk materiale, som kompost, velomsat husdyrgødning og halm. Det giver en god struktur i jorden og et rigt liv af regnorme og andre nyttedyr, der kan nedbryde og frigive næringsstoffer til alt fra hækken til træerne og roserne.

Champost eller kompost.

Champost er oprindeligt et biprodukt fra champignonproduktionen, men fremstilles i dag udelukkende til haverne ved at kompostere halm og hestegødning.Champost opvarmes til 60 grader gennem komposteringsprocessen, så det er fri for ukrudtsfrø, svampesygdomme og skadedyr. Derfor er det ideelt som organisk jordforbedring og gødning.

Plant gerne med champost når der plantes alt fra roser til stauder, buske og træer. Det er vigtigt at blande Champosten godt op og aldrig plante direkte i Champost for at undgå at svide rødderne. bland ca halv, halv. Det giver planterne en god madpakke med fra starten af og er samtidig med til at forbedre havejorden.

Dækket med Champost er gavnligt til både sand- og lerjord. Det giver planter og jordens nedbrydere noget at leve af i løbet af vækstsæsonen. Samtidig holder det på fugten og hæmmer ukrudtet i at spire. Og hvis der senere dukker noget op, så er det let at fjerne i det porøse jorddække.

 

 

Hvilken gødning - kunstig eller organisk? - NPK eller naturgødning

 

Kalk: kalcium - de fleste planter vil gerne ligge på ph mellem 6-6,5 - så er der de som gerne vil have det mere kalkholdig - pæoner - asparges og modsat så er det surbundsplabterne der helst vil ligge fra ph 4,5- 5,5

Kalk meget tidlig forår eller sen på efteråret.

 

Natur gødninger frigives til planten over længere tid og det er med til at holde gang i jorden

 

Kunsk gødning - NPK

er hurtig virkende, men det grør ingen gavn for jorden eller microlivet, og det planterne ikke kan nå at optage skyller ud af jorden.

N = kvælstof som planterne bruger til blade og tilvækst - P - fosfor er godt til Rodens udvikling - K- Blomstringen - knop og frugtsætning

 

Det kan være godt at kik starte sine plantger omforåret med npk, men ellers er organiske gødninger bedere for jorden.

 

Om efteråret kan det være en fordel at bruge en PK gødning, her har planterne ikke brug for kvælstoffet med kan have fordel af at få til ekstra hjælp til roden.

 

 

En plante i dårlig vækst

Har man planter der står i stampe kan det være en fordel at passe lidt ekstra på roden, og spare på kvælstoffet - en rod der ikke er i form bliver tit brændt af, og får det endnu dårligere hvis der bare tilføres ekstra kvælstofgødning. Prøv i stedet at finde ud af hvor for planten ikke gror optimalt, er den plantet i forkert jord eller er den plantet det forkerte sted med hensyn til lys eller læ. flyt planten og lad den komme i gang igen, så kan man efterhånden som planten kommer i vækst igen begynde at gøde.

 

 

Dæk jorden

En revet have er da meget pæn, men ikke særlig nem at holde for de fleste, det tager tid og det er faktis ikke særlig sund for jorden.

 

Plant tæt når det gælder stauder og andre mindre planter, så de kommer til at dække jorden.

Brug bunddækkende planter, eller brug jordække feks i for af bark flis eller cacoskaller.

 

Lig fiberdug under bekægninger, der hæmmer ukrudt og myrer.

 

(Læs mere om jord og gødning under gode råd.)

 

.