Åkandesø og køkkenhave

Gartnerhaven.dk

ÅKANDESØ OG KØKKENHAVEN

Have 4 - frodighed og fra jord til bord

4) Åkandesøen og Køkkenhaven

 

 

Åkandesøen er udgravet i 2008. Der er en del forskellige åkander i søen. Den største åkandeblomst er på størrelse med en stor hånd, den mindste er som en 5 krone. Der er masser af liv i søen, med rigtig mange guldsmede og salamandere.

 

 

Sumpbedet har hundene efterhånden gravet op et par gange, så det har det ikke så godt som det kunne have, og derfor er der sat hegn op.

Vand i haven giver frodighed og masser af dyreliv. Derfor skulle der også være en vandhave.

 

 

For ikke at bruge hække til alt opdeling, er der ind mod køkkenhaven plantet Lærkesøjler.

Her langs stalden er vestenvinden ikke så voldsom så her er der plantet lidt forskellige træer og buske som ellers er lidt følsomme.

 

 

Plastdrivhuset /buehuset er fra efteråret 2012. I buehuset og på pottepladsen er jeg ved at lave planter til de sidste tilplantninger. Det er blevet mit lille planteværksted. Man må gerne kigge indenfor, men der er ingen salg fra drivhuset..

 

 

Køkkenhaven har været i brug siden 2006 og i 2015 fik vi sat kantsten op. Køkkenhaven har været større, men vi har brugt noget af pladsen til min "legeplads" nemlig buehus og potteplads, så nu har vi ikke så mange forskellige grøntsager længere. Vi har normalt masser af gulerødder i forskellige farver, salat, løg, persillerod, persille, spinat og grønkål mm. og en del blomster til snit. Kartoflerne står over på marken mod vest. Jorden er simpelthen for tung til dem her, så de rådner for os. Det samme gjorde sig gældende for et stort aspargesbed.

Vi synes det er sjovt og spændende med forskellige frugter og bær, så vi har lidt af hvert, f.eks. hvide ribs, honningbær og forskellige hasselnødder. Vi får meget saft af vores ribs og solbær. Blåbærrene spises og bruges til pynt og i salater.

 

 

Der er plantet en del roser som pynter og dufter i køkkenhaven. Desuden er det godt at have blomster i køkkenhaven, da det tiltrækker masser af nyttedyr.

vi har også georginer i køkkenhaven. For det første må der gerne være noget at se på i en køkkenhave. For det andet indgår de i sædeskiftet og for det tredje er de med til at holde jorden ren. Derudover har jeg samlet dem ét sted, så det er nemmere at få dem alle gravet op til vinter. Jeg kan ikke have dem til at overvintre ude i jorden, da jeg om efteråret nogle gange kan se at nogle af dem er begyndt at rådne i spidsen af knoldene. Jorden er for tung og våd.