Køkkenhaven

KØKKENHAVEN

Grøntsager og urter

Køkkenhaven - (OBS en sider der med tiden bliver udbygget)

 

Køkken/urtehaven

stor eller lille køkkenhave - man kan også dyrke i potter og krukker

 

Mangfoldighed i køkkenhaven, plant gerne blomster i køkkenhaven (forvirre skadedyr) det giver også køkkenhaven en højere prydværdi at der er blomster.

 

Frø

Opbevaring af frø skal være tørt og kølig.

Hvad sås direkte og hvornår - hvad skal forspires - der er masser af gode informationer bag på frøposerne. -

Pas på men at gemme frø for længe. Nogle frø kan ligge i flere år og stadig spire godt, hvorimod feks. rodpersille hurtig bliver for gammel, de kan ikke gemmes ret længe, der er størst spireevne i nye frø.

 

Så ikke for tidligt, man kan nemt komme for tidligt i gang , når forårsfornemmelserne ruller af sted..

Hvis porer og løg er blevet sat for tidlig og får frost så, går de i stok(blomst)

Rædiker sås først efter sankt hans

 

Klargøring af køkkenhaven - Om man graver jorden om efter året eller om vinteren, er det store spørgsmål, for her de der delte meninger. Bruger man efterafgrøder synes jeg, man får størst virkning ved at lade efterafgrøderne dække jorden frem til foråret og først graver dem ned der. har man lerjor, er der nogle der mener at det er bedst at grave om efteråret så frosten kan være med til at springe ler knolde. det har jeg prøvet men jeg synes at jorden bliver meget "tung" den falder sammen igen, så jeg gør først jorden klar om foråret, så er jorden mere luftig når man skal så. Jeg ligger kompost ud på jorden om efteråret også bliver det vendt ned i jorden om foråret. Med det samme jorden er vendet jævnes jorden med en rive og evt knolde slås i stykker så lader jeg jorden ligge, når den første ukrudt spirer så luger jeg det væk og løsner jorden med kultivatoren, så er jorden klar til at tilså.

 

Når tempersture er over 5 grader kan man begynde at så gulerødder - spinat - radiser - de fleste vil helst have omkring 8-10 grader - Bønner skal mindst have 12 - 15 grader

Lav en rille i jorden -vand ned i rillen, så frøet (vær opmærksom på så dybden og så afstande)

dæk frøet let og tryk til med en rive.

i vækst perioden skal der holdes øje med ukrudt - vand og evt tyndes.

 

Når der bliver høstet - kan der sås igen med radiser -salat- dild- spinat. (det er bedst kun at så små portioner af disse grøntsager, men tit, så har man friske hele tiden istedet for at det hele kommer på en gang)

 

 

Plant majs i grupper i stedet for i rækker, der støtter de hinanden og da de vindbestøves sker bestøvningen bedre når de står i en klump istedet for i en række hvor meget pollen vil blæse væk,

Majs kan med fordel forspires, de skal ikke plantes ud før slut maj først i juni.

 

Mange af køkkenurterne er i familie med hinanden, hvis man dyrker de samme familier det samme sted år efter år - udpines jorden og man kan få problemer med jordtræthed og skadedyr - så sædskifte er vigtigt

 

Grøntsagsfamilier:

Korsblomstfamilien: kål (blomkål-broccoli -grønkål-hvidkål savoykål-rødkål ) ræddiker- radisser -rucula

Skærmblomstfamilien: blad og knoldselleri - dild -fennikel - gulerod -pastinak -persillerod -persille

Kurveblomstfamilien: jordskokker -salater - artiskokker

ærteblomstfamilien: bønner og ærter

Salturtfamilien: bladbede - rødbede - spinat

Natskyggefamilien: kartoffel - tomat

Liljefamilien: Asparges - løg - hvidløg- porer

Græsfamilien: majs

 

Hvidløg ligges i oktober i 10 cm dybe render så kan de høstes næste efterår - de kan tørres - eller man kan pille dem og ligge dem i fryseren - de skal lige tøs på i ca 10 min, så kan de komme i hvidløgspresseren - de løg som man ikke får samlet op, derler sig og skyder igen.

 

 

 

Kartofter

 

 

 

De flerårige køkkenurter:

 

Jordskokker skal man være lidt varsom med hvor man placer i haven, de breder sig meget. Det vil være optimalt at plante den afgrænset. Ellers er jordskokker meget nemme, de kræver stort set ingenting. De kan graves op i okt- nov. og ligges i en fugtig sandkasse, hvis man vil være sikker på at kunne høste dem for frosten, ellers kan man også bare grave dem direkte op.

 

Asparges plantes på en tue - knopperne ca 10 cm under jorden ph ca 7 - 7,5 de kræver lidt tålmodighed i starten. de gødes sidst i juni hvor høsten for i år slutter. Det samme gælder for rabarber - de elsker også kalk

 

Rabarber

Rabarber smager af forår! Man kan drive rabarber frem ved at sætte en spand over planten da den begynder at vise livstegn efter vinteren, så får man de første stængler noget tidligere.

Høst og pleje:

Man trækker kun 1/4 del af stilkene på hver plante ad gangen. Husk, at man aldrig må bruge en kniv til at tage rabarber i haven, men at man trækker rabarber, hiver dem lige op, for så kommer der hele tiden nye. Foden er fin og lyserød og den bedste del af stænglen. De stængler, der har mest smag er de nye, tynde, røde – men træk også en stor grøn en op af og til, for den tager kraft og lys. Den kan godt bruges til grød, men er trevlet, ellers smid den på komposten.

Det første år skal planten have helt ro, så der plukkes ikke. De næste par år skal man plukke forsigtigt og give vand og næring. De vil også gerne have kalk, først derefter er roden så stærk, at man rigtig kan begynde at høste.

Plantning:

Man planter rabarber med knopperne lidt under jordoverfladen. på et solrigt sted. Hold en afstand af 75-100cm mellem planterne. De kan blive rigtig fyldige.

Rabarber trives på de fleste jorde, bortset fra en vandlidende. En god næringsberiget jord vil dog give det bedste resultat (i gamle tid stod rabarber altid i forbindelse med møddingspladser, det gav store flotte rabarber) så en god lag kompost eller møg hvert år kvittere med en god vækst.

 

Jordbær