Få brugt krydderurterne

Gartnerhaven.dk

Få brugt Krydderurterne

 

Krydderi og krydderurter er uundværlige i mad, og de fleste krydderurter kan forholdsvis let dyrkes i egen have, i altankassen eller i en krukke. Men hvad bruger man lige de forskellige krydderurter til og hvordan "gemmer" man dem til vinteren

 

Sunde urter: oregano er slimløsende - Timian bakteriedræbende - persille er vanddrivende

 

 

Friske krydderurter

Der findes ikke noget bedre end den del af året hvor der er friske krydderurter i haven. De dufter skønt, og de fleste madretter kan piftes op med friske krydderurter. Krydderi og krydderurter er uundværlige i mad. De fleste krydderurter kan forholdsvis let dyrkes i egen have, Urtehaven, nyttehaven eller køkkenhaven -, i altankassen eller i en krukke på terrassen tæt ved grillen eller køkkendøren, så man let kan få fat i dem

 

Frisk te

Et par friske mynteblade i et krus og kogende vand ovenpå, lad det trække og man har en god kop te. Smag evt. til med lidt kryddersukker.

 

Urtefodbad

en halv spiseske grov salt oplæses i vand tilsæt citronmelisse og morgenfruer, då har de en skøn forfriskende og rensende fodbad.

 

Krydderurterne

Timian

Timian er en af de krydderurter som bare smager godt i næsten alt. Kød, fisk, supper, sauce, fjerkræ, vildt og skaldyr. Timian er rigtig god som krydderi i retter der steges i vin. Timian er desuden rigtigt god i oliedressing oven på en god salat.

 

Salvie

Salvie har en meget kraftig smag og skal anvendes med måde. Den kan bruges i te, pølser, flæskesteg, fjerkræ eller i dressing oven på tomater.

 

Purløg

Purløg er selvskreven oven på en god æggekage, men er i det hele taget god til de fleste æggeretter

 

Rosmarin

Smager godt igennem, og bør derfor bruges sparsomt. Rosmarin fungerer godt i mange kødretter, lam og svin. Rosmarin fungerer også glimrende som "indmad" i en god friskfanget ørred. Rosmarin kan også anbefales til oliedressinger.

 

Persille

Bredbladet eller kruset Persille er velegnet til fjerkræ, saucer, supper, som drys på salater. Persille fungerer også glimrende som pynt på en god steak.

 

Oregano

Oregano er rigtigt god til mange ting. Både i tørret og frisk form. Oregano er god til diverse farsretter, kødgryder, pizza, pasta og saucer. Oregano er desuden uundværlig når man laver tomatretter eller tomatsauce. Oregano bruges ofte i det italienske køkken.

 

Merian

Merian kan anvendes til fiskeretter, farsretter, salater og saucer. Kan desuden bruges i kogt vand og drikkes som te.

 

Mynte

Mynte kan bruges i salat og er god at drikke som te. Mynteblade er desuden en del af den velkendte drik Mojito. - Bladene fra krusemynte er god til lammekød, men kan også bruges i te, gele og saucer. Pebermynte bruges ofte som smag og duft i slik, men kan også drikkes som te. Der findes efterhånden mange forskellige smagsvarianter inden for mynterne.

 

Koriander

Frøene fra koriander kan bruges i pølser, chutney, supper, grøntsagsretter og karryretter. De små blade kan bruges i primært orientalsk inspirerede retter.

 

Citron-Melisse

Bladene fra citron-melisse har en meget karakteristisk smag af citron. Bladene er smukke som pynt på deserter, men bladene er også gode i salat, til fisk og svinekød og kan bruges som urtete.

 

Lavendel

De fleste ser lavendel som en flot plante i haven, men blomsterne kan rent faktisk bruges i bl.a. marmelade, desserter og lammekød. Lavendel kan også bruges i te. De dejligt duftende blomster kan desuden anvendes i dekorationer og duftposer.

 

 

 

Gem krydderurterne

.

Høst - tør og frys

Høst inden urterne blomster, der indeholder de mest smag. Høst på en varm dag, der er urterne fulde af smag og dufte og høst om formiddagen mens de er saftspændte.

Pluk små buketter og tør dem et luftigt sted. Når de er tørre kan de lægges i en æske, eller de kan smuldres og puttes på en mørk dåse. Hvis du ønsker at fryse urterne, så hak dem fint og frys dem ned i små portioner.

 

 

tørres: citronmelisse (frisk salater fiskeretter - te - pynt på kager mm.) - citronverbena(te og drinks) - dild - estragon- løvstikke - mynter - rosmarin - timian - salvie - plukkes inden blomst og tørres i små buketter.

 

Fryses: citronmelisse - dild - estragon - persille - purløg - timian - Tørfrys på en bakke først - eller i små isterninger

 

drys krydder urter på grillen - giver en god duft og smag

 

Krydder olie-ediker - kryddersalt - sukker

 

Kryddersalt

Fyld en foodprocessor op med ½ oregano og ½ løvstikke.

Tilsæt 1-1½ håndfuld timianblade og tilsæt desuden efter smag små mængder af estragon, citronmelisse og mynte. (kun bladene minus stilk)

Krydderurtebladene findeles i foodprocessoren til der ligger en grødet masse i bunden.

Tilsæt et groft salt, så saltlaget fylder lige så meget som krydderurte-laget. Findel krydderi og saltet. Fyld derefter op med dobbelt så meget groft salt om du tilsatte sidst og kør nu til alt er findelt, og krydderurterne optaget i saltet.

Den friske kryddersalt bredes ud på køkkenrullepapir (flere lag). Lad det tørre på papiret i 1-2 døgn. Når det er tørt så læg det i en åben skål. Rør i det 1-2 gange daglig.

Når kryddersaltet er helt tørt kan det hældes på glas, og er så klar til brug. Pynter man glasset er det en god værtindegave.

 

Kryddersukker

Hæld sukker i et glas med tætsiddende låg. Læg f.eks. et par kanelstænger eller et par kviste mynte i. Andre krydderier kan også bruges. Følg din egen smag. Sæt låget på og lad sukkeret trække et par uger. Jo længere tid det står, desto mere smag får det. Ryst glasset indimellem.

 

Krydderolie

Salvie/lime olie

4 salvieblade, 1 lime (kun skallen skal bruges og undgå det hvide, det gør olien bitter),

2 dl raps- eller olivenolie. Bland salvieblade og lime i olien. Lad det trække. Si olien. Stil den evt. i køleskabet, den kan holde ca. 1 uge.

 

Timianolie

2 1/2 dl. olie. Tilsæt 2 - 3 spsk. timian blade. Kom olie og krydderurter i en gryde og varm den hurtigt op, til den begynder at syde lidt. Sluk for varmen. Si olien gennem en tragt i over i en lille ren flaske. Luk flasken tæt. Når olien er afkølet, opbevares den i køleskab, for at bevare smagen længst muligt.

 

Krydderediker

Estragon - dild - timian - rosmarin er nogle af de krydderurter der er rigtig gode til krydderediker gerne sammen med hvidløgsfed - pebberkorn eller chilli

 

Hvis ens krydder- edike eller olie har mistet farven, og står og ser brun og ikke særlig spændende ud, så hæld det gennem en sig og smid urterne væk, der er stadig masser af smag tilbage i flasken.

 

Pesto

Af løvstikke - persille eller ramsløg er også gode det behøver ikke altid være basilikum. om man kan sagtens bruge nødder som vald nødder - mandler eller hasselnødder, vi bruger tit hasselnødder fordi vi har så mange af dem.

 

 

 

FÅ BRUGT KRYDDERURTERNE

Gem dufte og smag til vinteren.